Krogs Fiskerestaurant - Spis & Støt

Krogs Fiskerestaurant

DinnerDays på

Krogs Fiskerestaurant
250.00 DKK + gebyr

Menu

Spis & Støt menu på Krogs Fiskerestaurant 

Forret

  • Koldrøget Islandsk laks.
    Serveret med ærtepuré, peberrod og friske ærter

Hovedret

  • Pocheret Kulmule.
    Serveret med sauce velouté med knivmuslinger og hasselnødder samt sauteret sommergrønt

Dessert

  • Grønne rabarber.
    Serveret med vanilje-panna cotta, havesyreolie og sprød marengs
     

Pris 250,- pr. person hvoraf 50,- inkl. moms går til Kræftens Bekæmpelse 
(Menuprisen er ex gebyr)


Tilkøb:   

  • Vinmenu (3 glas)/ kr.  200,-

Laks
2017, Grüner Veltliner, Vom Löss, Weingut Diwald, Østrig
Kulmule
2016, Chardonnay D'Soumah, Yarra Valley, Australien
Rabarber
2016, Michel Schneider, Silvaner Eiswein, Tyskland

 

Se alle Spis & Støt restauranterne her: https://spisogstoet.dk

Menuen til Spis & Støt er fast. Skal der tages særlige hensyn til allergener, intolerance og særlige ønsker, skal du selv kontakte restauranten for at høre, om dette kan imødekommes, INDEN du køber billetter

Krogs Fiskerestaurant

Gl. Strand 38
1202 København K

Book bord her ⮞

Om Krogs Fiskerestaurant

Krogs Fiskerestaurant har en historie, der er over 100 år gammel. Siden 1910 har de serveret nogle af byens bedste retter med fisk som hovedingrediens – og det gør de stadig.

 

Krogs Fiskerestaurant – et fast holdepunkt i byen

I 1910 åbnede Christian Krog en fiskerestaurant i København. Den fik plads på Gammel Strand, hvilket var højst belejligt, for det var netop her, fiskekonerne stod og solgte dagens friskfangede fisk. Christian Krog gik sammen med nogle af byens bedste arkitekter og kunstnere for at skabe de smukkest tænkelige rammer for en god spiseoplevelse.

Siden dengang er der sket meget, og Krogs Fiskerestaurant har haft mange folk ved roret. I disse lokaler har både folkelige, adelige, nyrige og kongelige nydt et måltid, og med tiden er der knyttet sig mange anekdoter til den folkekære restaurant. Alle har de dog formået at føre stedet videre i Christian Krogs tradition og ånd. En by i udvikling har brug for faste holdepunkter, for det er dem, der giver den sjæl - Det har Krogs Fiskerestaurant.

 

Forny for at bevare

Menukortets primære holdepunkt er klassiske fiskeretter, som serveres med et moderne udtryk. Retterne kreeres med udgangspunkt i sæsonens bedste råvarer.

Hos Krogs Fiskerestaurant er mottoet at forny for at bevare. Både ejere og personale har stor respekt for den historie, som stedet repræsenterer, og de er stolte af selv at være en del af den.

Når du sætter dig til bords i Krogs Fiskerestaurant, vil du opleve en hyggelig og afslappet atmosfære, hvor servicen harmonerer smukt med tallerkenens høje standard.