Capri - Spis & Støt

Capri

Foto: Capri
DinnerDays på

Capri
250.00 DKK + gebyr

Menu

Spis & Støt menu påRestaurant Capri 

Forret

  • Oksecarpaccio af hjemmesaltet okseinderlår med syltede svampe, creme af basilikum og sprøde parmesanchips

Hovedret

  • Confiteret og grillet kylling med stegte majs, sprød polenta og sauce af tomater, grillede pebre og mascarpone.

Dessert

  • Københavnerstang på italiensk af vanilje panna cotta med symfoni af ananas og karamel
     

Pris 250,- pr. person hvoraf 50,- inkl. moms går til Kræftens Bekæmpelse 
(Menuprisen er ex gebyr)
 

 

Se alle Spis & Støt restauranterne her: https://spisogstoet.dk

Menuen til Spis & Støt er fast. Skal der tages særlige hensyn til allergener, intolerance og særlige ønsker, skal du selv kontakte restauranten for at høre, om dette kan imødekommes, INDEN du køber billetter

Capri

Dronningsgade 2B
5000 Odense C

Book bord her ⮞

Om Capri

Capri er en af Odenses ældste italienske restauranter, som i 40 år har serveret klassisk italiensk mad. På Capri har fokus altid været på den gode, hyggelige og nærværende oplevelse med lækre råvarer importeret direkte fra støvlelandet.

 

Nye kræfter

Nu er Capri virkelig trådt ind i det 21. århundrede med de halvitalienske bagmænd fra den succesfulde restaurant Fynboen. De har taget al deres kærlighed til Italien og omsat det til en moderne italiensk restaurant med lige dele fokus på traditioner og nyskabelse. Resultatet er en skøn italiensk oplevelse hvor de bedste italienske råvarer går hånd i hånd med mere fynske og lokale islæt.

 

Delevenlig tasting menu

På Capri kan du finde en del af de klassiske italienske retter – dog i lidt mere moderne klæder. Udgangspunktet for hele oplevelsen er en gennemført tasting menu, som tager dig igennem Italien præcis som et besøg hos en rigtig Italiensk mama. Det er en madoplevelse udover det sædvanlige, hvor der virkelig er kræset for detaljerne, og hvor man går hjem med en følelse af velvære og kærlighed til Italien.

 

Pizza og Pasta

Hvis man ikke er til 14 retter, men hellere bare vil spise en enkelt ret, så har Capri et udsøgt menukort med pizza og pasta, samt et par enkelte inspirerende og anderledes kødretter. Pizzaen er en klassiker i det italienske køkken, og på Capri har man dedikeret meget tid for at skabe de perfekte sammensætninger, gerne en smule alternative.

 

In vino verita

I vinen ligger sandheden, sådan siger et gammelt ordsprog, og sådan er det også på Capri. Med et bredt vinkort, hvor langt hoveddelen er italienske, er der noget for en hver smag og økonomi. Der er plads til både eksklusive Amaronevine fra de bedste vinhuse, ligesom der er friske og anderledes vine fra både Sardinien og Sicilien.

 

Anderledes arrangementer

På Capri er der plads til det meste. Uanset om det er konfirmationer, herrefrokoster, firmafester eller blot en rund fødselsdag. De er mestre i at sammensætte oplevelser for deres gæster, og de sørger gerne for mere unikke indslag, om dette måtte have interesse. Desuden fylder Capri selv ugerne med sjove arrangementer, hvad end det er “Pizza and pitchers”, hvor man kan spise pizza og drikke cocktails til langt ud på natten, eller den klassiske familiemiddag ved langbord. På Capri er der plads til alt.