Green Vibe Burger Bistro - Spis & Støt

Green Vibe Burger Bistro

Foto: Green Vibe Burger

DinnerDays på

Green Vibe Burger Bistro
250.00 DKK + gebyr

Menu

Spis & Støt menu på Green Vibe Burger bistro

Forret 

  • KOLDRØGET NORSK LAKS FRA EGEN RYGEOVN
    Serveres med citroncreme, håndrørt mayonnaise, ristet maltrugbrød 
    Friske salater og masser af øko-krydderurter
    Friskbagt surdejsbrød og øko-smør fra Thise mejeri 

Hovedret 

  • MØR NORDJYSK OKSE OG HIMMELSK SAUCE
    Langtidstilberedt nordjysk okse i lækker skysauce
    Dampet øko-spidskål, friske grønne asparges og nye løg 
    Sprøde øko-fritter og lun bearnaise creme

Dessert 

  • TÆRTE PÅ EN NY MÅDE
    Sprød mørdej og luftig vaniljecreme
    Syrlig creme på citron, jordbær og frisk mynte 

Pris 250,- pr. person hvoraf 50,- inkl. moms går til Kræftens Bekæmpelse 
(Menuprisen er ex gebyr)

 

Tilkøb: 
KAFFE/TE OG KRANSEKAGE/ 55 kr.  
Øko-kaffe/te og kransekage
Naturligvis friskbagt med Nougat, 
og masser af mørk chokolade 
 

Se alle Spis & Støt restauranterne her: https://spisogstoet.dk

Menuen til Spis & Støt er fast. Skal der tages særlige hensyn til allergener, intolerance og særlige ønsker, skal du selv kontakte restauranten for at høre, om dette kan imødekommes, INDEN du køber billetter.

Green Vibe Burger Bistro

Nørregade 6
8300 Odder

Book bord her ⮞

Om Green Vibe Burger Bistro

Green Vibe Burger Bistro ligger i Kvickly Odder, og her er friske, lokale, økologiske og bæredygtige råvarer de bærende elementer i deres restaurant. Her forvandler køkkenet kvalitetsråvarer til saftige burgere og velsmagende bistro retter.

 

Kvalitet, økologi, lokalitet og bæredygtighed

Når Green Vibe Burger Bistro tænder op for blusset, går de all in. Her kreeres alle retter helt fra bunden. Med en skærpet sans for detaljen beviser Green Vibe Burger Bistro, at opskriften på en god burger ikke kun handler om råvarernes friskhed. De skal også være økologiske, bæredygtige og gerne komme fra lokale producenter. Det kan nemlig smages i resultatet.

Alle grøntsager er økologiske og leveres fra udvalgte leverandører – heriblandt Danmarks baghave, Samsø, som også leverer friskkværnet økologisk mel hver 14. dag. Oksekødet kommer fra Nordjysk Naturkvæg, som er så privilegerede, at de får lov at græsse i skove og på heden det meste af året.

Ligesom maden er alle husets drikkevarer ligeledes også økologiske, så du kan roligt sætte sig til rette i stolen og nyde et godt og velovervejet måltid uden den mindste betænkelighed over, hvad det er, du kommer i munden. Det er der i dén grad taget stilling til på forhånd.

 

Stedet du mødes

Green Vibe Burger Bistro startede som en spæd drøm om at skabe en gennemført burgerrestaurant. Den drøm blev til virkelighed i 2016, og siden har stedet serveret sine smagfulde retter med omtanke for kvalitet og miljø. Ud over burgere byder menukortet også på et udvalg af lækre bistroretter efter gæsternes ønske. Du kan blandt andet nyde hjemmelavet smørrebrød samt fish ’n’ chips.

Lokalet er indrettet i en let nordisk stil, som er både lys, venlig og imødekommende. Green Vibe Burger Bistro er nemlig stedet, hvor du mødes til fortræffelige madoplevelser i selskab med venner, familie eller kollegaer. Stemningen er altid afslappet og uhøjtidelig, så du behøver ikke bekymre dig, om albuerne er over bordet. En ægte burger må gerne spises med hænderne.